Echinacea purpurea ‘Green Twister’ er en robust og længelevende staude med et helt særligt blomsterudtryk. De åbne, let horisontale kronblade har en spændende farvesammensætning i limegrønne og pink nuancer, som giver blomsten et levende og moderne udtryk.
Purpursolhatten egner sig både som kantplante i staudebedet og som afskæringsblomst, hvor den tilfører struktur og farvespil. Planten trives bedst i fuld sol og foretrækker en let, veldrænet jord. Når den først er etableret, er den både nøjsom og tørketålende.
En værdifuld staude i haven, som samtidig er en vigtig nektarkilde for bier og humlebier.
🌿 Erfaring fra haven:
Fremspiret i vores have på friland i 2020 og kvitterede allerede i 2021 med en fantastisk blomsterflor. Planterne satte de fineste, farverige blomster og summede af liv fra bier og humlebier hele sommeren. En stærk og pålidelig staude, som også viste sig at være særdeles tørketålende og nem at have med at gøre.
Egenskaber
-
Flerårig, længelevende staude
-
Væksthøjde ca. 80–100 cm
-
Blomster i limegrønne og pink nuancer
-
Åbne, let horisontale kronblade
-
Blomstrer sommer til sensommer
-
Trives i fuld sol
-
Foretrækker let, veldrænet jord
-
Tørketålende, når den er etableret
-
Velegnet som kantplante og snitblomst
-
Meget bi- og humlebivenlig
| Type |
Staudefrø
|
| Højde |
100 cm
|
| Blomstringsperioden |
juni til september måned
|
| Spiring af frø |
nemt
|
| Tiltrækker insekter/duftplante |
bestøver
|
| Forkultivering |
Februar til april måned
|
| Friland såning |
Maj til juni måned
|
| Fabrikants navn/Importør |
Frøtorvet ApS, Rønnebær Allé 40, 3000 Helsingør, Danmark
|